Førstehjælp ved blødninger

VARIGHED
1,5 timer (90 minutter)

OVERORDNET KOMPETENCEMÅL
Deltageren kan vurdere og yde den relevante førstehjælp i forbindelse med både mindre og større blødninger uanset placering på kroppen og blødningen hastighed. Derudover kan deltageren yde relevant førstehjælp ved mistanke om indre blødninger.

Deltageren skal handle ud fra førstehjælpens 4 hovedpunkter. Deltageren kan handle forebyggende i forhold til at undgå kredsløbssvigt som følge af blødninger.

DET CENTRALE INDHOLD PÅ UDDANNELSEN

  • Førstehjælp ved større blødninger
  • Førstehjælp ved synlige mindre blødninger
  • Førstehjælp ved indre blødninger
  • Forebyggelse af kredsløbssvigt relateret til blødninger
  • Evaluering og bevisudlevering

GENNEMFØRELSEN AF UDDANNELSEN
Det forventes, at kurset afvikles med et minimum af teori, og primært gennemføres ved hjælp af virkelighedsnære øvelser, deltagerrefleksion og praktisk træning. Øvelser og træning skal afvikles på relevant og egnet areal og med inddragelse af virkelighedsnære rekvisitter.

SÆRLIGE BEMÆRKNINGER
For at få DFR’s førstehjælpskompetence eller Funktionsuddannelseskompetence, skal denne uddannelse gennemføres i forlængelse af basisuddannelsen ”Førstehjælp ved ulykker” eller ”Førstehjælp ved hjertestop”, eller deltageren skal inden for de sidste 24 måneder have gennemført en DFR Basisuddannelse.

Basal genoplivning er ikke en del af denne uddannelse.