Grunduddannelse indsats

Formålet med Grunduddannelse indsats er at udvikle deltagerens grundlæggende kompetencer som brandmand, så han eller hun selvstændigt og sammen med resten af indsatsholdet kan udføre de specifikke opgaver på et skadested. Der vil i uddannelsen være fokus på at udvikle og træne deltageren i samarbejde og teamwork, i at færdes på et skadested, i arbejdsprocedurer, i at betjene materiel og i at løse tekniske såvel som taktiske opgaver. Der bliver lagt vægt på, at deltageren arbejder med egne udviklings- og læringspunkter gennem øvelser og træning af egne færdigheder. Derudover er målet at skabe forståelse for den bagvedliggende grundviden og at informere om gældende retningslinjer og principper for opgaveløsningen.

MÅLGRUPPE
Målgruppen for Grunduddannelse indsats er personer, der skal virke som brandmand i redningsberedskabet i Danmark.

MÅL
Kompetencemålene for Grunduddannelse indsats er følgende:

  • Deltageren kan selvstændigt begå sig på et skadested, indgå i arbejdet og efterleve de sikkerhedsmæssige forskrifter i redningsberedskabet.
  • Deltageren kan, selvstændigt og i samarbejde med andre, håndtere livsvigtige funktioner og minimere livstruende skaders udvikling ved hjælp af de relevante undersøgelses- og/eller arbejdsprocedurer, blandt andet foretage en eventuel påkrævet flytning og/eller transport af den tilskadekomne.
  • Deltageren kan i samarbejde med kollegaer/præhospitalt personale kyndigt, målrettet og situationsbestemt håndtere tilskadekomne med akut opståede skader på et skadested.
  • Deltageren kan selvstændigt varetage arbejdsfunktionerne ved indsats overfor de hyppigstforekommende uheld med personbiler og i samarbejde med andre frigøre fastklemte personer.
  • Deltageren kan selvstændigt bruge åndedrætsbeskyttelsesudstyret som personligt sikkerhedsudstyr i forbindelse med at løse de forskellige opgaver på et skadested.
  • Deltageren har de nødvendige grundlæggende tekniske og taktiske færdigheder til at løse de forskellige brandsluknings- og redningsopgaver på skadestedet.
  • Deltageren kan i samarbejde med andre løse brandsluknings- og redningsopgaver udenfor bygninger og andre konstruktioner.
  • Deltageren kan i samarbejde med andre løse de forskellige CBRN opgaver udenfor område med direkte kontakt på skadestedet ved at bruge grundlæggende tekniske og taktiske færdigheder.

DELTAGERANTAL
Efter nærmere aftale.

FORPLEJNING
Der er altid forplejning med i vores kurser.

UNDERVISERE
På kurset deltager særdeles erfarne faglærere fra skolen.

TID
2 ugers kursus på (i alt 10 hverdage eller 4 weekender)

KONTROL
Deltagerens læringsfremskridt vurderes kontinuerligt gennem hele uddannelsens forløb, hvor den enkeltes deltagelse, præstation og læring holdes op mod kompetencemålene og indholdstemaerne for uddannelsen. Der udstedes bevis efter endt uddannelse.

BEMÆRKNINGER
Deltagere skal forud for uddannelsens start have gennemført førstehjælpskursus for personer med særligt ansvar (12 timer) med et tilfredsstillende resultat