Opdatering af førstehjælp ved hjertestop

Opdatering – førstehjælp ved hjertestop

VARIGHED
3 timer (180 minutter)

OVERORDNET KOMPETENCEMÅL
Deltageren agerer ud fra tidligere lært kompetence i førstehjælp og kan handle ud fra førstehjælpens 4 hovedpunkter i forbindelse med hjertestop.

Deltageren kan yde Hjerte-Lunge-Redning (HLR) til en bevidstløs voksen person uden normal vejrtrækning og gøre det både med og uden en hjertestarter (AED).

Deltageren kan yde førstehjælp til blodprop i hjertet samt tilstanden slagtilfælde.

DET CENTRALE INDHOLD PÅ UDDANNELSEN
Repetition af indhold af Basisuddannelsen ”Førstehjælp ved hjertestop”
Repetition af indhold af Basisuddannelsen ”Førstehjælp ved ulykker”

Praksisnære scenarier øves med hovedvægten på træning praktiske kompetencer

GENNEMFØRELSEN AF UDDANNELSEN
Uddannelsen gennemføres med udgangspunkt i, at deltagene indenfor 24 måneder har gennemført basisuddannelserne ”Førstehjælp ved hjertestop” og ”Førstehjælp ved ulykker” eller modulerne ”Hjerte-lunge-redning” og ”Genoplivning med hjertestarter”.

Fokus i uddannelsen er praktisk læring.

SÆRLIGE BEMÆRKNINGER
Der udstedes et elektronisk bevis for opdateringsuddannelsen ”Opdatering af Førstehjælp ved hjertestop”, hvis deltageren har været aktiv og deltagende i hele uddannelsen. Da dette er en opdateringsuddannelse, erstatter kurset ikke de tidligere erhvervede kursus/uddannelsesbeviser. Disse skal fortsat fremvises for at kunne dokumentere en given kompetence.

Bemærk venligst, at DFR anbefaler, at en opdateringsuddannelse gennemføres for hver 24 måneder, så højst mulig førstehjælpskompetence opretholdes.

Der kan vælges frit mellem to uddannelser (”Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp” og ”Opdatering af Førstehjælp ved hjertestop”), men ”Opdatering af Førstehjælp ved hjertestop” skal være gennemført inden for en samlet 48 måneders periode. Der kan således have været gennemført ”Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp” inden for de første 24 måneder.