First aid
BASIC SAFETY TRAINING, modulet ‘First aid’

Formålet med dette modul er at gøre deltagere, der arbejder i vindmølleindustrien og i et WTG-miljø, i stand til at yde effektiv førstehjælp.

Generelt giver kurset deltagerne grundlæggende viden og færdigheder, som gør at de kan arbejde sikkert indenfor vindmølleindustrien. Således imødekommer kurset kravene til nye medarbejdere i vindmølleindustrien om at håndtere nødsituationer.

MÅLGRUPPE
Kurset er tilrettelagt for medarbejdere, der arbejder både onshore og offshore.

KRAV
Denne grundlæggende sikkerhedsuddannelse består af fysisk krævende og potentielt stressende forløb. Alle, der deltager, skal derfor være raske og egnede til at gennemføre hele forløbet.

Det er en forudsætning for at deltage i kurset, at deltageren udfylder en gyldig helbredserklæring jvfr. GWO’s retningslinjer.

MÅL
Gennem både teori og praktiske øvelser (i overensstemmelse med GWO førstehjælpsuddannelse) sikrer kurset, at deltagerne bliver i stand til:

  • At vise forståelse for vigtigheden af at give førstehjælp på en sikker og fornuftig måde. Både i overensstemmelse med lovkravene for det geografiske område, deltagerne opererer i, og i forhold til ERC- og AHA-retningslinjerne.
  • At identificere og forklare menneskekroppens normalfunktion, normale tegn, funktioner og symptomer på såvel alvorlige skader som mindre alvorlige skader samt sygdomme.
  • At forstå og reagere i den korrekte rækkefølge i forbindelse med nødsituationer i et WTG-miljø.
  • At yde livreddende førstehjælp ved at bruge ”C”-A-B-C-metoden.
  • At bruge en automatisk hjertestarter (AED).
  • At give almindelig førstehjælp.
  • At bruge førstehjælpsudstyr på en korrekt måde.

 

TID
8 timer inkl. pauser og måltider